Ellekildehave – samlet bebyggelse af enfamiliehuse

Europærisk Betonpris 1982
Bolig

Bebyggelsen ligger mellem Helsingør og Hornbæk, nær kysten midt blandt en række gamle fiskerlejer, der netop har været inspiration for "Fiskerhusene" som de også kaldes.

I bebyggelsen er søgt at bibeholde de bedste kvaliteter fra fiskerlejet og omsætte traditionel byggeskik til et moderne produktionsapparat og nutidig byggeskik. Desuden er bebyggelsen tænkt som et alternativ til både parcelhusene og de helt tætte bebyggelser.

Byggegrunden, er en gammel frugtplantage og en del træer er bevaret.

De 40 huse er placeret i grupper af 8 omkring et adgangstorv. Torvene forbindes gennem et system af stier og stikveje.

Alle husene har carport og have. Der er tre hustyper, den ene, på 58 kvm med tagetage til senere indretning, er beregnet til ældre og enlige. De 2 andre typer på hhv. 117 og 137 kvm, er familieboliger med udnyttet tagetage, dog er facaden i type B forhøjet med ca. en meter, hvorved tagetagens gulvareal kan udnyttes.

Ellekildehave er et af eksemplerne på at montagebyggeri kan gennemføres, selv med et mindre antal enheder.

Sted: Vingen, Ålsgårde

Klient: Højgaard & Schultz A/S

Opførelsesår: 1976

Team: Møllen Arkitekter ApS (Arkitektur og Landskab), Ingeniører Højgaard & Schultz A/S (Konstruktioner) samt Birch & Krogboe (Tekniske installationer).

Hovedentreprenør: Højgaard & Schultz A/S

 

Lignende projekter

Nørrebrogade 9

Læs mere

Øresundshjemmet i Humlebæk

Læs mere